De små robåde vugger blidt ved strandbredden.
En dame går en tur på de små, skæve brosten langs havnepromenaden.
Et par ældre mænd diskuterer livligt, mens de nyder en mælkehvid ouzo ved de små borde, og en lille dreng cykler henover brostenene.
Som gæst i Vejles nyeste restaurant, Taverna Hellas, får man et lille bid af Grækenland.

Indehaveren af tavernaen i Nørregade 79 i Vejle Midtpunkt, Jiorgos Vasileiou har omdannet bagvæggen i tavernaen til et stort maleri af en typisk, græsk havnepromenade.
- Min tarverna er ikke kun et spisested - det er også et sted, hvor man kommer og nyder en kop kaffe eller en ouzo og hyggesludrer lidt på afstand fra en stresset hverdag, siger Jiorgos Vasileion. Grækernes filosofi er at slappe mere af.
Og der er hyggeligt ved de blå stole med bast og borderne, som Jiorgos Vasileion har taget med fra Grækenland.


Gyros er spydstegt svinekød med tomat, løg og tzatziki.
Souvlaki er svinekød på spyd med tomat, løg og tzatziki.
Bifteki er græsk hakkebøf med tomat, løg og tzatziki.

Fra køkkenet dufter der af mousakka, der er den, græske nationalret med kartofler, auberginer, squash, hakket oksekød og bechamelsauce, tilberedt i en ovn.





- Det er blot en af vores mange retter fra menukortet.
Og en ret, danskerne for alvor har taget til sig, efter de har rejst i det græske øhav, siger Jiorgos Vasileion, der i sin taverna vil fortælle folk om den græske mytologi og lære dem de vigtigste gloser, inden de tager på ferie i Grækenland.

Indehaveren har boet i Danmark i fire år og er dansk gift.
- Jeg har tidligere haft to tavernaer.
De lå begge på den græske ø Kos, og jeg har taget det bedste med fra dem begge, siger Jiorgos Vasileion, der mener, at et besøg i hans restaurant, er som en rejse til Grækenland.







Naturligvis - hvis byen kan huse en halv snes tyrkiske pizzarier må der også være plads til to spisesteder fra nabonationen på Balkan. Især når de begge hører til i den kvalitative bedre ende af skalaen.
Det gør de. Zorbas i Vissinggade har været en etableret del af Vejles restaurantliv i næsten tyve år, og for et par måneder siden fik den selskab af Taverna Hellas i Vejle Midtpunkt. Her var man endda så frække at hugge Zorbas kok gennem det seneste års tid, Andreas »Kok«, og tavernen er kommet godt fra start. Maden er god og billig, restuaranten hyggelig. Så kan man dårligt forlange mere af et græsk spisested.
Taverna Hellas har til huse i Vejles natklubdistrikt i midtbyen. Restauranten er indrettet i et stort, kvadratisk lokale, holdt i varme, gule farver med ternet dug på bordene og en meget uformel stemning. På den torsdag, vi besøgte stedet, var der omtrent fyldt, og så er lydniveauet ikke for de sarte. Men sådan er det på den anden side også på de græske restauranter, jeg har besøgt i hjemlandet.





Menukortet har et pænt udvalg af forretter med originale, græske indslag, og så er der pitaer med diverse fyld, grilretter, grillplatter og en række græske specialiteter som mousakas, oksekødsfrikadeller, ovnstegt lammekølle etc. Prisnveauet er yderst rimeligt - forretter og pita til 30-40 kroner, hovedretter fra 60 til 135 kr.
Kortet mangler måske en menu, hvor restauranten selv sætter et passende græsk måltid sammen, og hvor man kunne smage lidt forskelligt.
Vinkortet er stærkt begrænset og ikke videre informativt. Priserne er lave. Vi tog en halv liter Retsina (70 kr.), en af de svage, turisttilpassede viste det sig og lidt af en skuffelse.
Vi valgte tre af forretterne, Tzatziki, Dolmadakia (fyldte vinblade) og Klokihokeftedes (squash-frikadeller) - alle tre glimrende tilberedninger.
Tzatzikien kom i en rigelig portion, lavet med god, fed yoghurt og med ordentlig smag af hvidløg. Ingen leflen for sarte nordboere! Til retten hørte et fad grilstegte, oliesmurte formentlig hjemmebagte pitabrød af høj kvalitet.
Vinbladsdolmerne med ris var bedre end de sidste udgaver, jeg har fået - syren fra lagen kan let komme til at dominere vinblade og deres fyld, men her var smagen diskret og afstemt. Til dolmerne hørte en lille portion tzatziki og tomatskiver.


Squashfrikadellerne var det bedste - oliestegte, sprøde og med bid i smagen.
Fire styks anrettet med en smule hvidløgsrørt kartoffelmos i midten. Lækkert.
Min medanmelder havde valgt Mixed grill (135 kr.) blandt hovedretterne, men hun begyndte at tvivle på, om appetitten holdt efter forretterne, som mættede godt.
Det gjorde den heldigvis, selv om »grillplatten« bestod af hele fire slags kød, græsk salat og oreganostegte græske kartofler.
Den græske hakkebøf var det bedste, velkrydret og saftig. Herudover var der et lille grilstegt souvlakia spyd, mørt og lækker kød, nogle strimler gyros, velkrydret svinekød, og en lille lammekotelet. En velvoksen portion, hvor kun de græske kartofler var af middelmådig kvalitet.
Jeg havde bestilt Fileto Moshao, oksemørbrad med metaxasauce (128 kr.). Retten bestod af en forsvarlig skive mørbrad, mere end godt gennemstegt og lagt i en tyk sauce, hvor smagen af metaxa var svær at lokalisere. Om man kan tåle at opleve oksemørbrad så stegt - der er langt til røde bøffer - er en smagssag, men kødet var mørt og ikke spor tørt. Hertil hjemmeskårne pommes frites. En fin, meget græsk ret.
Vi havde ikke megen appetit til dessert, men lod os begge lokke af Giaorti me Meli - græsk yoghurt med honning og valnødder (35 kr.).
Det fortrød vi ikke. En portion fed, mascarpone-agtig yoghurt beklædt med en tyk stribe akaciehonning og en forsvarlig håndfuld valnødder - enkelt og velsmagende, gode råvarer. Så kan man ikke forlange mere.
To kopper kaffe af 16 sluttede måltidet - en græsk og en espresso, og det efterlod os med en samlet regning på 530 kroner.
Det var yderst rimeligt for et måltid, som både var solidt og raffineret, men først og fremmest meget græsk.
Taverna Hellas har lagt flot ud, og restauranten kan forhåbentlig lære flere lokale at sætte pris på autentisk græsk mad. Vejlenserne er heldige med at have hele to græske spisesteder af høj kvalitet.



Da Gitte Gren Nielsen fra Vejle for første gang besøgte den maleriske landsby Zia på Kos' højeste bjerg og sad på tavernaen på landsbyens torv, bestemte hun, at her ville hun bo. Gitte var dengang rejseleder for Tjæreborg. I dag - fire år senere - har hun realiseret sin drøm. Sammen med sin græske mand Yioryos har hun indrettet tavernaen »To Boyno« (»Bjerget«), som de vil have den.

Det vil sige, at gæsterne sidder i en have, overdækket med et væld af blomster, planter og store kalabasser, som Yioryos har planer om at gøre mere synlige for gæsterne ved at skære hul i den bambus, som bærer blomstertaget.


Mens blid græsk båndmusik blandes med cikaders og græshoppers sang,
æslets skryden og papegøjens efterligning af turistbussernes hørn,
sidder gæsterne i den græske taverna-have på en balkon på øens højeste bjerg med en vidunderlig udsigt til naboøen Kalymnos og en solnedgang,
som må være blandt de smukkeste i verden. Her har Gitte og Yioryos i de 11 måneder, de har været tavernaejere, skabt en græsk idyl, som er svær at finde magen til.

- Det hele har bare flasket, sig, siger Gitte Gren. Det går forrygende godt for os, selv om alle andre klager over, at der i år er langt færre turister på Kos end de foregående år.

Selv om der i april var 60 pct. færre turister på Kos end året før,
har der på »To Boyno« været fuldt hus, og det er der stadig hver aften.
»To Boyno« er et ægte familieforetagende, hvor Yioryos mor laver maden på akkurat samme måde, som hun gør privat, og hendes mand passer grillen i det meste af åbningstiden, mens Yioryos serverer.
Det elsker grækerne, og derfor kommer der mange lokale gæster på »To Boyno« som i modsætning til mange andre forretninger på Kos har åbent hele året.



Gittes danske afstamning afspejler sig ikke i gæsternes nationalitet,
for der kommer ikke ret mange danskere.
Ud over grækerne har tavernaen en del svenske, norske, hollandske og engelske gæster
- og har de først været på »To Boyno« gang, kommer de igen, ofte med nye rejsefæller.
På den måde bliver Gittes og Yioryos taverne ganske stille og roligt kendt via naturmetoden.

Deciderede »græske aftenen«, som rejseselskaberne ellers sælger på charterturerne,
har »To Boyno« ikke og vil heller ikke have det. Det ville ødelægge den intime græske atmosfære, som Gitte og Yioryos har arbejdet så hårdt på at skabe.

Gitte Nielsen gik i sin tid på Søndermarksskolen i Vejle, og blev bankuddannet i Aktivbanken, inden hun for fire år siden blev guide for Tjæreborg.
Her mødte hun Yioryos, men måtte en vinter til Lanzarote, før parret igen kunne forenes på Kos.
Yioryos er født i Athen, og har i en del år på øen Kos arbejdet indenfor hotel branchen.